Om

Herregården

MERLØSEGAARD

Kort fortalt..

Merløsegaard blev oprettet i 1678 af Hofkøgemester Lauritz Munk. Gården tilfaldt i 1858 Den Surhske Stiftelse, som stadig i dag ejer gården.

 

Merløsegaards hovedbygning er genopført efter en brand i 1928 og består af en fløj i 2 etager med hvidpudsede mure og mansardtag.

 

Merløsegaard bruges idag bl.a. som konferencecenter samt til selskaber og brylluper.

I 2015 overtog Inge-lise Lihn forpagtningen.

Inge-lise har mange års erfaring med selskaber, konfirmationer og bryllupper fra bl.a. Det Kongelige Priviligerede Skydeselskab, Logen Cosmos og Furesø Golfklub.

Hvad er en herregård?

Der er ca. 730 herregårde i Danmark, men det nøjagtige tal afhænger af, hvilken definition på herregård man anvender.

 

Begrebet herregård er grundlæggende et historisk begreb, som knytter sig til en virkelighed, der ikke længere eksisterer. Det er imidlertid Dansk center for Herregårdsforsknings opfattelse, at man kun kan betegne en gård som værende en herregård, hvis den var det på en tid, hvor begrebet var nutid.

 

Herregård betegnede oprindeligt en herres, dvs. adelsmands, egen gård, dvs. en gård, som han selv drev og oftest også boede på. Herregårdene havde særlige privilegier, og der var normalt knyttet fæstegårde til dem. Efter 1660 behøvede ejeren ikke være adelig, men gården regnedes i datiden kun for en herregård, hvis den havde været det før 1660 eller efterfølgende havde fået tildelt privilegier af kongen. Privilegierne blev gradvis afviklet, men den sidste rest af herregårdenes særstatus forsvandt først i 1903, hvor tiendeafløsningen kom.

 

Det var formelt hverken gårdens jordtilliggende eller bygninger, der afgjorde, om den var herregård. Generelt skilte herregårdene sig dog ud fra andre gårde både ved markernes og bygningernes størrelse, men de mindste herregårde var mindre end de største bondegårde.

 

Det er muligt her på siden at se tre elektroniske kort, der viser de danske herregårde i henholdsvis 1770, 1850 og 1900. Mange gårde har skiftet status mellem at være herregård og noget andet i tidernes løb. De omtalte kort omfatter gårde, der klart opfyldte kravene til at være herregård på de pågældende tidspunkter, og som blev anset for herregårde i datiden. Det må dog understreges, at der altid er tvivls- og grænsetilfælde, så det er ikke muligt at lave absolut entydige og dækkende lister over herregårde.

Kronologi

Merløsegaards ejere siden oprettelsen i 1678 og frem til i dag.

Lidt historie

En vandring i midtsjællandsk historie gennem næsten 350 år. Af Axel Pontoppidan

 

MERLØSECAARD

TOSTRUP SOGN, MERLØSE HERRED, HOLBÆK AMT

 

 

 

 

 

Merløsegaard, set fra syd. Foto: Bernild

 

Et Skøde af 6. Juni 1676 oplyser, at Jørgen Bielcke, Officer, Rigsraad og senere Generalkrigskommissær og Statholder paa Sjælland, der ejede mange Godser i Danmark og Norge, overdrager Bøndergods i Store Merløse til Christian V's daværende Hofkøgemester Laurids Munk. Af dette Bøndergods, der bestod af to sammenlagte Bøndergaarde, oprettede Munk Hovedgaarden Merløsegaard.

 

Mange Navne paa denne Egn ender paa »løse«, som maaske betyder Græsgang, Fælled eller Vænge, hvad der ogsaa passer godt til de stedlige Forhold i Merløse Herred, der i Oldtiden var dækket af tætte Skove, der efterhaanden, som Tiden skred frem, blev ryddet til Dyrkning af Jorden. Et større Areal af Merløsegaards Marker kaldes den Dag i Dag for Kannikeskov. Foruden Stednavnene taler ogsaa de mange Oldtidssagn herom. Mange Sagn fra gamle Dage er knyttede til Merløsegaard. Paa Gaardens Marker er der saaledes en Høj, hvor det ikke gik rigtig til i gamle Dage. Hver Aften sad der en Glente paa Højen, og intet Kreatur kunde staa tøjret paa den. Vilde man pløje eller harve paa Højen, gik Redskaberne i Stykker. Paa et af Gærderne laa der altid en Krans. Naar Kransen visnede, kom der stadig en frisk. Paa Markerne har der ogsaa huseret mange Spøgelser, saaledes en sort Skikkelse, som fulgte bag efter Folk, naar det blev mørkt.

 

Allerede i det 10. og 11. Aarhundrede har der ligget flere Borge og Herregaarde i Merløse Herred, og mange af de endnu eksisterende Godser har saaledes været Hovedgaarde fra Arilds Tid.

 

I Middelalderen havde Skjalm Hvides Slægt stærk Tilknytning til Merløse Herred tilligemed Sorø Kloster, der stod i saa nøje forbindelse med den, og som ejede store Godser her. Biskop Absalon var meget gavmild mod Klostret ved at skænke det betydelige Jordejendomme Herredet. Sorø Klosters Gavebog meddeler bl. a., at Bispen skænkede Klostret 4 Gaarde af sin fædrene Arv, og mellem dem nævnes Merløse. Cistercienserne i Sorø, der selv drev deres Gaarde, har sikkert i en betydelig Grad fremmet Agerdyrkningen og deltage i Rydning af Skov i Merløse Herred, ligesom de indførte mange frugttræer og fremmede Urter.

Merløsegaard, set fra nord. Foto: Bernild

 

Merløsegaards Opretter og første Besidder var som nævnt Laurids Munk, en Søn af Niels Munk til Rosborg og Sidsel Skinkel. Udgaat af den berømmelige Slægt Vinranke-Munk valgte han den militære Vej og var 1655 Fyrværker ved Skibsfolket og et Par Aar efter Stykfændrik. Under Angrebet paa Bremervörde kommandererede han et Batteri og sad senere fangen i Frederiksodde. I 1670 ansattes han som kongens Køgemester, i hvilken Stilling han forblev til 1693, idet han dog inden for denne Periode avancerede til baade Kaptajn, Oberstløjtnant og Oberst (1677). Munk deltog i Attaken under Niels Rosenkrantz ved Wismars Belejring og i Angrebet paa Landskrona. Sin militære Løbebane endte han som Inspektør over land- og Søartilleriet, Generalmajor og hvid Ridder (1699). Foruden Merløsegaard ejede han Bregninggaard i Ringkøbing Amt, som han havde overtaget 1683 efter Jomfru Ide Skinkel. Han døde 1702 i København.

 

Den næste Ejer var Assessor Eiler Jacobsen Eilert, hvis Navn som Ejer, ligesom saa mange andre af Merløsegaards Ejeres, har været knyttet til Besiddelsen af Bonderup. I 1719 afhændedes Gaarden til Poul Sadolin, der allerede fire Aar efter solgte den til Landsdommer Johannes Christensen, som købte den paa Auktion for 3300 Rdlr., men dog straks solgte den til Forpagter Johannes Winckler paa Skjoldenæsholm. Atter i 1728 skiftede Merløsegaard Ejer, idet den blev købt af Ferdinand Anton Greve Danneskiold-Laurvigen, der foruden andre Godser siden 1720 tillige havde ejet Skjoldenæsholm. Greve Danneskiold-Laurvigen var gift med Eleonore Reventlow, en søster til Frederik IV's Dronning Anna Sophie, og døde 1754.

 

Hans Søn Frederik Ludvig Lensgreve Danneskiold-Laurvigen arvede Merløsegaard efter sin Fader tilligemed Skjoldenæsholm. Han var født 1717 og havde baade som Hofmand og Officer en straalende Karriere: Overstaldmester, Chef for den Kongelige Livgarde og Generalløjtnant. Han døde 1762 og var i barnløst Ægteskab gift med Anna Joachimine Ahlefeldt. Det senere Moltkeske Palæ i Bredgade tilhørte ham. Merløsegaard kom nu ved den Auktion, som Danneskiold-Laurvigen afhold efter Grevens Død i 1763 i Slægten Neergaards Besiddelse, hvor den forblev indtil 1806.

 

 

Det var den kendte Krigsraad Peter Johansen Neergaard, der købte den. Han var født 1702 og ejede efterhaanden foruden Merløsegaard Ringsted Kloster, Alslev og Tryggevælde samt Svenstrup og Basnæs. Han var gift med Kirstine Tønnesdatter Bruun, og af deres Børn blev den ældste Søn, Kancelliraad Jens Bruun Neergaard, Stamfader til den ældre adelige Linie, Etatsraad Johan Thomas Neergaard, Stamfader til den yngre adelige Linie af Slægten Neergaard. Af Ejerne skal nævnes: Forfatteren Tønnes Christian Neergaard til Bonderup, der fik Gaarden overdraget af sin Fader 1796, men som allerede 2 Aar efter solgte Gaarden til Kammerherre, Major Johan Andreas Bruun Neergaard (1770-1846), Søn af ovennævnte Jens Bruun Neergaard; han oprettede Skjoldenæsholm og Svenstrup til Familiegodser. Endelig har Merløsegaard tilhørt Johan Thomas Neergaard til Ringsted Kloster m. m., samt Peter Johansen Neergaard (1769-1835), der ejede »det halve Sjælland«. Ved Auktion 1806 købtes for 150.000 Rdlr. Merløsegaard af Gehejmekonferensraad, Lensgreve Frederik Knuth til Knuthenborg, der samme Aar erhvervede Bonderup. I 1828 blev Gaarden udlagt til Arvingerne efter den i 1818 afdøde Greve og senere afdøde Enke, Grevinde Juliane Marie, født Møsting fra Nygaard på Møen. Bland Arvingerne var Svigersønnen Kammerherre, Lensgreve Adam Wilhelm Moltke til Bregentved, der i 1856 solgte Gaarden til Etatsraad Johannes Theodorus Suhr for 385.000 Rdlr. Ved Etatsraad Suhrs Død i November 1858 overgik Gaarden i Henhold til hans og Hustrus Testamenta af 20. April 1850 til den i Testamentet indsatte Universalarving, nemlig: Johannes Theodorus Suhrs og Hustru, Caroline Falchs Stiftelse, der vedblivende er Ejer af Gaarden.

Før Bortsalget af Bøndergodset omkring Aar 187o var Gaarden kun paa ca. 35o Tdr. Ld.; men ved Bortsalget sikrede man sig sin Part af de saakaldte Niendegaarde, og ved forskellige Magelæg arronderedes Gaardens Areal, saaledes at det nu udgør ca.53o Tdr. Ld. Tostrup Kirke har tidligere hørt til Merløsegaard. Tiende og Arvefæste blev afløst i Tiden fra 1913 til 1917.

Haven findes dels Nord, dels Syd for Forpagterboligen, dens nederste Del gaar umiddelbart over i Parken, der indeholder en meget smuk Samling af gamle, prægtige Ege og enkelte Bøge. Ved Gaarden findes to Lunde, der væsentligst bestaar af gamle, smukke Ege, som der fredes mest muligt om. Den nuværende Hovedbygning, der er Bolig for Forpagteren, er opført i 1928, efter at den tidligere Bolig, som var opført i 1850 af Grundmur med Tegl, var brændt ned ved Ildsvaade. Den tidligere Forpagterbolig bruges nu som Økonomibolig for Forvalteren og nogle Tjenestefolk.

Gaarden har i ca. 100 Aar været bortforpagtet til flere Slægtled af Familien Hellmers paa Ringsted Kloster. Den sidste Forpagter, Lensbaron Holger Reedtz-Thott, døde i 1941. Hans Enke fortsatte Forpagtningen indtil 1944, hvorefter denne er overtaget af Svigersønnen Kaptajnløjtnant i Marinen C. J. H. Høegh-Guldberg.

Som det fremgaar af saavel Bonderups som Merløsegaards Historie, har disse Godser inden for større Perioder haft fælles Ejer. Merløsegaard har dog stedse været den typiske Forpagtergaard, idet, saa vidt vides, kun meget faa af dens Ejere har haft varig Bolig der.

 

Axel Pontoppidan.